Detaljer
Østre Havnevej 40, 4583 Sjællands Odde
30525654
Intro
Mit værksted ligger direkte ud til Kattegat. Det præger de temaer jeg tager op og farverne jeg bruger. Mit formsprog er inspireret af naturens enkle opbygning, hvor formen afspejler væksten og funktionen. I unika værkerne bruger jeg tang og fisk der bliver landet i havnen. Jeg tager gipsaftryk af fiskene og bruger aftrykkene på utallige måder. Blåleret fra stranden giver en brun glasur der spiller fint sammen med begitningernes pastel farver. Brugstingene støbes i små serier og dekoreres med begitning. Begitningen sprøjtes på med trykluft, og ved at styre vinklen på sprøjten kan jeg modellere med farven på formen.