Mine smykker tager ofte udgangspunkt i geometriske former, hvor det skarpe og kantede møder det bløde og runde. Jeg finder min inspiration i det industrielle og konstruerede, og arbejder gerne bevægelighed ind i mine smykker. Det giver værdi for mig, når mine kunder får et smykke, som de
kommer til at holde af og bruge flittigt – af den grund går jeg op i at alle smykker er udført i ædle metaller og med godt håndværk, så de får en lang levetid.